Månedens hestesko - oktober

07-10-2022

Nogle gange kan det godt være lidt hårdt med en ny start. Selvom det er sundt og klogt og godt for sjælen.

Denne måned går den gyldne hestesko til Astrid, som har sagt farvel til sin yndlingspony i rideskolen for i stedet at få part på en pony, der er lidt større.

Astrid er sød og dejlig og rigtig god ved sine hestevenner.

Det er således også en lille symbolsk gestus til alle jer piger og drenge, der knuselsker rideskolens ponyer, selvom I ved, at de formentligt ikke er jeres for altid. Tak, fordi I passer så godt på dem i den tid, de er hos jer.

Tillykke med hesteskoen, Astrid!